Ledercoaching

Jeg har coachet ledere indenfor mange forskellige emner og problematikker, bl.a. karriereudvikling og personlig udvikling som leder, work-life balance, håndtering af udfordrende ledelsesopgaver mv.

Medarbejdercoaching

Indenfor medarbejdercoaching har coachingen fx handlet om, hvordan man som erfaren medarbejder fortsat udvikler sig i sit job, at få klarhed over hvilke kompetencer man har opnået igennem sit job, hvordan man skaber højere trivsel mv.

Kommunikationsrådgivning og undervisning

Jeg har rådgivet flere store organisationer om kommunikationsstrategi, implementering af nye kommunikationskanaler, kriseberedskab, presse mv. Jeg har desuden været rådgiver på adskillige meget store forandringsprojekter, fx opbygning af ny virksomhed, omorganiseringer, effektiviseringer, afskedigelser og udflytning af statslige arbejdspladser.

Forandringskommunikation og udflytning af statslige arbejdspladser

De seneste to år har jeg rådgivet en stor offentlig organisation om forandringskommunikationen i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser. Du kan læse om nogle af mine erfaringer og gode råd i den forbindelse her.

Undervisning

Som en del af min rådgivning underviser jeg også i forskellige emner indenfor kommunikation, fx forandringskommunikation, kommunikationsplanlægning og lederkommunikation.

HR og employer branding

Jeg har rådgivet virksomheder om employer branding, onboarding, afskedigelser , udflytning af statslige arbejdspladser mv.

Jeg har arbejdet med større employer branding-projekter, der har været rettet mod så forskellige målgrupper som ingeniører, projektledere, IT-medarbejdere, specialister og HK’ere til en helt ny arbejdsplads i Sønderjylland.

Ledelse

Jeg har arbejdet som leder indenfor kommunikation, HR og kundeservice og har gennemført mange store forandringsprojekter. Jeg er efteruddannet i strategisk ledelse og som certificeret coach. Jeg rådgiver bl.a. om strategisk ledelse, personaleledelse og forandringsledelse.

 

 

Coaching

Leder- og medarbejdercoaching

Har du brug for et nyt perspektiv på dit arbejdsliv som leder eller medarbejder. Eller har du aktuelle udfordringer, som du gerne vil have hjælp til at håndtere? Jeg tilbyder coachingforløb, så du som leder eller medarbejder får hjælp til optimal trivsel.